Istrien

Sikker booking med Friferie

1.500+ campingpladser og ferieparker
Prisgaranti
Danske ferierådgivere
Medlem af Rejsegarantifonden

Rejseinformation om Istrien

Så er det snart tid til ferie i Kroatien. Vi vil gerne sende dig velforberedt afsted, og derfor har vi samlet nogle nyttige informationer til dig her. Vi ønsker dig en god ferie. Dobrodošli u istru!


Vejret i Istrien

Halvøen Istrien ligger i det nordvestlige Kroatien mellem Trieste-bugten og Kvarnerbugten. Middelhavsklimaet og de mange solskinstimer gør Istrien til et ideelt feriemål. En række forskellige vinde i Istrien bestemmer det videre vejrbillede - "jugo", en varm sydenvind, der briger regn, "bura", som bringer klart vejr, og "maestral", som bringer forfriskning fra havet i sommermånederne. 

I sommermånederne er det skønt at være i Istrien. Det er for det meste varmt og solrigt på halvøen. Det er ikke uden grund, at der er rigtig mange campingpladser her. Især juli og august har en behagelig varme med eftermiddagstemperaturer på mellem 25 og 30 grader. 

Ud over de velkendte apps på iPhone samt Yr og DMI, kan I benytte DHMZ, der giver omfattende vejrinformation på engelsk

Slap af ved det azurblå hav

Hvad skal du vide om at køre i Kroatien?

Vejafgifter: I Kroatien er næsten alle motorveje betalingsveje. Du kan betale vejafgiften (cestarina) i euro med betalingskort eller med et vejafgiftsmærke. Disse mærker (ENC) kan fås på betalingsstationerne, og med mærket får du omkring 20% rabat på vejafgiterne, og du behøver ikke vente i de travle perioder. Der er ingen vejafgift på motorvejen ved Zagreb og A7 mellem Rijeka og Krk. Vejafgiften kan beregnes her: https://www.putovnica.net/en/transport/tolls. Fra Umag til Pula i Istrien (ca. 75 km) koster det cirka 6,70 Euro for en almindelig personbil.

Miljømærkater: Der er ingen miljøzoner i Kroatien (endnu). Der er derfor ikke krav om miljømærkat.

Færdselsregler: Den maksimale hastighed på motorvejen er 130 km/t. Udenfor byzoner er det 90 km/t, og indenfor byzoner er det 50 km/t. Politiet kan udskrive en bøde for en færdselsovertrædelse, men du er ikke forpligtet til at betale den på stedet. Den skal dog betales indenfor 8 dage. Det er obligatorisk at have advarselstrekant, sikkerhedsvest og førstehjælpskasse i bilen. Afhængig af typen af lygter og dæk på din bil, bør du også have reservepærer og reservedæk i bilen. Hvis du rejser med trailer eller campingvogn, skal du have to advarselstrekanter med. Du kan finde mere information om færdselsregler på FDM's hjemmeside.

Rute: Den hurtigste rute er på motorvejene (med afgift) via Tyskland - Østrig - Slovenien. Glem ikke at købe vignetter (på forhånd). For Østrig er disse vignetter tilgængelige ved motorvejsgrænseovergangene i Østrig eller online hos FDM. Alle motorveje og motortrafikveje i Slovenien er betalingsveje. En e-vignet er tilgængelig i Slovenien på betalingsstationer, tankstationer, supermarkeder og kiosker. Uden for Slovenien kan de købes i grænseområdet ved store tankstationer og i butikkerne ÖAMTC i Østrig. For salgssteder se: evinjeta.dars.si/en/how-buy.

Elbil: Der er kun omkring 700 ladepunkter i Kroatien, og ladenetværket er endnu ikke særlig omfattende. At køre elbil i Kroatien kræver derfor en del planlægning på forhånd.

Tankning: Tankning er generelt billigere end i Holland. Tankstationerne langs motorvejene og de større byer er ofte døgnåbne, mens andre tankstationer normalt er åbne fra kl. 7 til kl. 20 (ofte længere om sommeren). 

Færger: I et land med mere end tusind øer er færger en vigtig form for offentlig transport. Den vigtigste udbyder af færgeruter er det kroatiske selskab Jadrolinija. De tilbyder omkring 40 ruter fra fastlandet til de kroatiske øer og til Italien.

Godt at vide

Pas og ID: Hvis du rejser til Kroatien skal du bruge et gyldigt pas eller ID-kort, som du kan identificere dig med.

Adapter: Stikkontakterne i Kroatien er de samme som i Danmark.

Valuta og hæveautomater: I Kroatien betaler man med euro. Dette har været lovligt betalingsmiddel siden 1. januar 2023. Prisniveauet er generelt lidt lavere end i Danmark. Du kan betale med dit almindelige kreditkort stort set overalt, og ellers er der placeret mange hæveautomater rundt omkring, dog er der som regel et gebyr for at hæve penge i udlandet.

De største helligdage og ferieperioder i Kroatien:

  • Påske (Uskrs) den 1. april
  • Arbejdernes kampdag (Praznik Rada) den 1. maj
  • National helligdag (Dan Državnosti) den 30. maj
  • Sakramentsdag (Corpus Christi, Tijelovo) den 30. maj
  • Antifascistisk kampdag (Dan antifašističke Borbe) den. 22. juni
  • Nationaldag den 5. august
  • Maria Himmelfart (Velika Gospa) den 15. august
  • Allehelgensdag (Svi Sveti) den 1. november

Kæledyr på ferien: Kroatien er et hundevenligt land, men ikke alle hunde er lovlige. Der er for eksempel en række regler at følge, hvis du ejer en Pitbull. Hvis du tager din hund eller kat med til Kroatien, skal du have et EU-kæledyrspas med fra dyrlægen. Hunde og katte skal være vaccineret mod rabies mindst 21 dage før afrejse. Den obligatoriske chip skal indsættes før rabies vaccinen (kan være samme dag). Fordi rabies vaccinen kun kan gives til hunde og katte, der er ældre end 12 uger, må hundehvalpe og killinger under 15 uger ikke medbringes til Kroatien. Der er krav om snor næsten overalt i Kroatien.

Tidszone: Kroatien og Danmark er i samme tidszone. Der er derfor ingen tidsforskel og sommer- og vintertid er også ens.

Tip: Før du rejser er det en god idé at tage et billede af dit pas, kørekort, forsikringspapirer og andre vigtige ting. Mail dem til dig selv eller andre medrejsende, så I altid har vigtige dokumenter, selv hvis I mister dem undervejs.

Rejser du alene med en mindreårig, for eksempel fordi du er skilt? Eller har du medbragt dit barns kæreste eller ven på ferien? Så skal du kunne fremvise dokumentation på, at du har tilladelse fra alle barnets forældre - dette kan ordnes med en samtykkeerklæring. Du kan læse mere om emnet ved at trykke her.

Når du skal ud at spise eller ud at handle

Drikkevand: Postevandet i Kroatien er sikkert at drikke, men hvis du foretrækker at drikke flaskevand, er det tilgængeligt overalt.

Spisning: Frokost er hovedmåltidet, og det spiser man mellem kl. 10-15. Restauranter serverer generelt frokost mellem kl. 12-14. Frokosten består af flere retter. Aftensmaden er derimød et let, enkelt måltid. I storbyer og om sommeren er det normalt, at aftensmaden serveres helt til kl. 23.30. Hvis du skal ud og spise på campingpladsen, kan du oftest godt komme til tidligt til normal dansk spisetid. At spise ude er også billigere end i Danmark. En simpel 3-retters menu kan sagtens fås til omkring 20 Euro.

I Kroatien kan man spise ude i en restoran, en gostionica eller konoba, i et pizzaria eller i en bistro. Det mest enkle er bistroerne og pizzeriaerne, hvor du kan få et billigt, men stadig lækker måltid. Gostionica og konobas er enkle madsteder, hvor der serveres lokale retter. Restoraner er de mest luksuriøse spisesteder, og her er priserne også højere. 

Servicegebyrer er normalt inkluderet i prisen, men du skal ofte betale ekstra for brød. Det er dog normalt at give drikkepenge i barer og restauranter, hoteller, taxaer og til rejseledere på guidede ture. 

Langs kysten er det tydeligt at man er inspireret af Italien og Grækenland. I Istrien finder man derfor nemt pizza og pasta. 

Indkøb: Kendte supermarkeder er Konzum, Plodine, Mercator og Kaufland, men du finder også Lidl og Spar. Priserne er lidt lavere end i Danmark. Supermarkederne er normalt åbne fra kl. 7 til 22. 

Dobar odmor!

Google translate hjælper dig selvfølgelig et godt stykke ad vejen, men det er altid rart at kunne begå sig med nogle af de mest almindelige gloser. 

Ja/Nej
Da/Ne
OkayU redu
HejZdravo, bog
GoddagDobar dan
GodaftenDobro večer
FarvelDoviđena - zbogom
Vær så venlig
Molim
TakHvala
Jeg forstår ikke  Ja ne razumijem 
Jeg taler ikke kroatiskNe govorim Hrvatski
Taler du engelsk?Govori li netko Engleski?
Dejligt at møde digDrago mi je
Nej takNema na čemu
UndskyldOprostite
Hvordan går det?Kako si?
Godt, tak!Dobro, hvala!
Og I/og dig?A ti/a vi?
Undskyld migIzvinite
EnigDobro
Hvor er...?Gdje ...?
Jeg er faret vildJa sam zalutao
VenstreLijevo
HøjreDesno
Lige udRavno
Hvad er klokken?Koliko je sati?
Hvad koster det?Koliko to košta?
Hvad hedder i/du?Kako se zoves/zovete?
Mit navn er...Zovem se…
Ha' det godtPuno radost
Menuen, takMolim vas jelovnik
Jeg tager... (kylling)Ja ću... (kokoš)
VelbekommeDobar tek
Må jeg bede om regningen?Mogu li dobiti račun?
ForretPredjela
TilbehørDodatci jelima
HovedretGlana jela
DessertDezert

Bekymringsfri ferie

Det kroatiske sundhedssystem er af god kvalitet. Lægehjælp er garanteret til alle og ydes på hospitaler og klinikker i større byer. Ved mindre lidelser kan du søge rådgivning på apoteket, som du kan genkende på det grønne kryds. Sprogbarrieren kan dog give problemer her. Under alle omstændigheder skal du tage din nødvendige medicin med dig i tilstrækkelig mængde. 

Det Blå Sygesikringskort: Du får adgang til nødvendig behandling i tilfælde af sygdom eller ulykke, mens du befinder dig i Kroatien på midlertidig basis med det blå Sygesikringskort. Dog anbefaler vi altid, at du tegner din egen private rejseforsikring, der også inkluderer hjemtransport, hvis uheldet er ude. Er uheldet ude, så tag altid fat i dit forsikringsselskab med det samme. I tilfælde af indlæggelse eller ved behov for speciallægebehandling, er det bedst at kontakte dit forsikringsselskab med det samme.

COVID-19: Der er i øjeblikket ingen COVID-19-foranstaltninger gældende i Kroatien. Det er heller ikke nødvendigt at få vaccinationer.

Bemærk: Oplysningerne på denne side er omhyggeligt sammensat. Vi påtager os dog intet ansvar for ukorrekte eller ufuldstændige oplysninger. De links, vi bruger til andre hjemmesider, er kun til informationsformål. Disse hjemmesider bliver ikke vedligeholdt, overvåget eller godkendt af os. Som rejsende er du ansvarlig for at have de rigtige dokumenter til din ferie. Vi anbefaler, at du tjekker de seneste oplysninger hos de relevante myndigheder lige før din ferie. Vi ønsker dig en rigtig god tur! 

Pula

Kroatien har mange romerske levn, for eksempel i Pula, der er den største by i Istrien. Pula er populær blandt turister, fordi der er mange flotte seværdigheder som det velkendte amfiteater, der er næsten 2.000 år gammelt.

Brijuni-øerne

Brijuni-øerne er en øgruppe af 14 store og små øer. De har været defineret som nationalpark siden 1983 og strækker sig langs Istriens sydlige kyst. De er adskilt fra fastlandet af Fažana-kanalen, men man kan komme derud på bare femten minutter med båd.

Motovun

Den middelalderlige befæstede by Motovun ligger på toppen af en bakke omgivet af vinmarker og olivenlunde. Gå en tur gennem gyderne med hyggelige butikker, barer og restauranter, eller nyd den vidunderlige udsigt over området. Der er en vandresti over de gamle bymure. Fortsæt derefter til byen Grožnjan, en hyggelig kunstnerlandsby, der også ligger på en bakke.

Rovinj

Rovinj er den mest farverige by i Istrien. Det gamle bycentrum er en labyrint af snoede gader, skønne udsigter og farvede facader. På det højeste punkt i Rovinj ligger barok St. Euphemia-kirken fra 1736.

Poreč

Den antikke romerske by Poreč er måske den mest turistede by i Istrien. De gamle romerske gader kan stadig findes i centrum. Med sine mange restauranter, hyggelige pladser, barokke bygninger og basilika, som er på UNESCOs verdensarvsliste, er Poreč bestemt et besøg værd.

Jama Baredine

Jama Baredine (Baredines Hule) ligger omkring 15 km fra Porec. En dejlig udflugt på en varm dag, for temperaturen i drypstenshulen er kun omkring 14 grader. En rundtur i grotten tager 40 minutter, og du kommer 60 meter ned. Når du er færdig med turen, er der en legeplads og en botanisk have, som du kan udforske.

Istralandia

Det populære badeland, der ligger mellem Umag og Novigrad, er det perfekte sted til en vidunderlig dag ude med hele familien. Med sine mange rutsjebaner og pools byder Istralandia på spænding, sjov og underholdning for hele familien. 

Kamenjak

Kamenjak, dne sydligste spids af Premantura-halvøen, er en smuk nationalpark omkring 15 km fra Pula. Her finder du mange klipper, budget og skjulte strande. Desuden er naturen selvfølgelig fantastisk til vandreture, og du kan endda se spor fra dinosauerne. Du kan også springe i havet fra klipperne.

Aquacolors

Endnu et fantastisk vandland i Istrien: Aquacolors. Dette vandland ligger nær Porec og er Kroatiens største. Aquacolors har mange store rutsjebaner og er særligt velegnet til større børn. Det åbner i starten af juni.