Spina Camping Village – Adriaterhavet
I naturskønne omgivelser ud til Adriaterhavet ligger denne skønne, familievenlige campingplads med 4 stjerner. Der er nok at gå i gang med for både små og store vandhunde, og desuden er denne campingplads et oplagt valg, hvis I ønsker en aktiv ferie! Der er både mulighed for at spille beachvolley, fodbold og basketball samt et stort udvalg af tennisvariationer: strandtennis, fodboldtennis eller bordtennis. Derudover arrangeres der vandgymnastik samt diverse sportsturneringer. Der er ydermere bordfodbold samt mulighed for at prøve kræfter med bueskydning! For børnene er der børneklub, og om aften er der underholdning af forskellig art for hele familien – blandt andet temaaftener og livemusik. Der er altså noget for enhver smag!