Aktiv campingferie i Masurien
Masurien giver jer mulighed for at kombinere afslapning med aktiv campingferie i Polen. Naturen indbyder til oplevelser, uanset om det er fra en båd på en af de mange søer eller floder eller til fods i naturparkerne. Turister tager til Masurien for netop at prøve kræfter med vandsport, opleve den unikke natur og samtidig have muligheder for at opleve historiens vingesus i Polen og storbyerne Gdansk og Warszawa. I Masurien får I det hele i en smuk kombination, som hele familien vil kunne nyde på jeres campingferie.